LEJEBETINGELSER

§ 1

Der beregnes leje pr. kalenderdag. Der regnes med en 8 timers arbejdsdag, derfor er det mest økonomisk at leje fra morgenstunden.

Arbejdes der ud over 8 timer betales der 1 dags ekstra leje pr. påbegyndt 8 timer.

§ 2

Fragt og transportomkostninger til og fra lageret betales af lejeren.

§ 3

Lejeren bærer risikoen for det lejede i lejeperioden og er ansvarlig for enhver skade af en hvilken som helst årsag, der i leje tiden tilføjes det lejede.

Dersom det lejede bortkommer, ikke afleveres eller afleveres så ødelagt, at reparationsomkostningerne af udlejeren skønnes at ville overstige en ny dagspris, betales erstatning med ny dagspris. I øvrigt betaler lejeren reparationsomkostningerne efter regning. Det lejede skal afleveres i rengjort stand.

Er rengøring nødvendig, betaler lejeren herfor efter regning.

Lejeren betaler leje for den tid, der medgår til reparation og rengøring.

Lejeren er ansvarlig for forsikringsmæssig og lovmæssig korrekt anvendelse af det lejede.

§ 4 

For skade, det lejede måtte påføre 3. mand i lejeperioden, bærer lejeren alene ansvaret. Lejeren bærer selv risikoen for ethvert tab, der måtte kunne henføres til det lejede.

§ 5 

I lejeperioden sørger lejeren selv for vedligeholdelse af det lejede, herunder smøring, oliepåfyldning, punktering m.v., og lejeren sørger selv for el

tilslutning, brændstofpåfyldning m.v. Der må alene anvendes smøremidler, olie og brændstof af anerkendt mærke.

§ 6 

Ved defekt på grund af slidtage, som lejer ikke kan holdes ansvarlig for. Kan lejen ophæves fra det tidspunkt defekten meddeles udlejer eller dennes repræsentant. Hvis transport ikke er inkluderet i prisen, skal lejer returnere det udlejet. Lejen indtil defekten samt transport skal altid betales.

§ 7 

Udlejer kan ikke på noget tidspunkt holdes ansvarlig for, eventuelle udgifter lejer har i forbindelse med udlejning.

§ 8 

Hvor intet andet er aftalt, betales lejen kontant. Ved betaling senere end det af udlejeren fastsatte betalingstidspunkt betaler lejeren renter med

1.5% pr. påbegyndt måned af det til enhver tid værende restbeløb. Udlejeren er til enhver tid berettiget til at kræve depositum enten forud for et

lejemåls begyndelse eller som vilkår for et lejemåls fortsættelse.

§ 9 

Det lejede må af lejeren kun opbevares/anvendes på aftalt plads og må ikke uden udlejerens skriftlige samtykke fjernes herfra. Sker opbevaring/

anvendelse anderledes end anført ved nærværende bestemmelse, betragtes lejeforholdet som misligholdt. Udlejer er herved berettiget til på egen

hånd at tage det udlejede tilbage for lejers regning eller tage det udlejede tilbage ved en umiddelbar fogedforretning efter retsplejelovens regler.

Udlejeren har til enhver tid ret til at besigtige det lejede.

 

Alle priser er excl. moms

 

B & I Rengøringsmaskiner A/S Genveje Kontakt os
B&I Rengøringsmaskiner A/S er en professionel handels virksomhed, der importerer og sælger rengøringsmaskiner, rengøringsmidler samt øvrige tilbehørs varer såsom papir, plast og mopper af høj kvalitet til det professionelle marked.

B&I Rengøringsmaskiner A/S kan tilbyde et bredt sortiment af kvalitets maskiner og produkter til rengøring af områder både inde og ude. På denne side vil du kunne finde netop den maskine eller det produkt der passer til netop dit behov.

Gulvvaskemaskiner Fejemaskiner
Have / Parkmaskiner Affugtere
Brugte rengøringsmaskiner Rengøringsmaskiner
Rengøringsmidler Rengøringsvogne
brugte gulvvaskemaskiner Rengøringsartikler
B & I Rengøringsmaskiner A/S
Odinsvej 29
4100 Ringsted
Tlf: 32 53 45 55
Fax: 32 53 84 30
E-mail: mail@b-i.dk